Børns livsbetingelser udvikles på tværs af hjem og institutioner/skole og i et samarbejde mellem børnenes forskellige voksne. Det indebærer, at indsatser, der handler om at forbedre trivsel og støtte børn i udsatte positioner, er skabt i samarbejde og kan virke gennem samarbejde. Tværprofessionelt samarbejde har gennem mange år været fremhævet som en del af løsningen på problemer i børnelivet – men det bliver i stigende grad også kritiseret som en del af problemet - fx fordi samarbejdets fokus ofte ender med individrettede indsatser og møderækker, der omhandler enkeltbørn og løber ind i udfordringer med at skabe forandringer i praksis.
Den aktuelle efterspørgsel efter mere praksisnære indsatser udviklet i samarbejde med professionelle i dagtilbud og skoler rejser spørgsmål om, hvordan forskellige professionelle skal samarbejde, og hvordan tværfaglige indsatser kan udvikles? Når PPR skal lave praksisnære indsatser i samarbejde med lærere, pædagoger, vejledere mv, hvordan skal de forskellige fagligheder da sættes i spil på en måde, hvor forskellige faglige positioner, opgaver, baggrunde og erfaringer bruges bedst? Der er brug for viden om hvordan praksisnære indsatser kan tilrettelægges, så professionelle med forskellige faglige baggrunde kan trække hinandens kunnen og viden ind på fleksible måder og udvikle en koordineret fælles indsats, der skaber plads til flere parters forskellige bidrag, dér hvor de hver især kan gøre en forskel for børn og unge.
Der er brug for viden om de konkrete betingelser og udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde i hverdagen. Fx at pædagoger og lærere, pga. forskellige arbejdstider, kan have svært ved at finde tidspunkter at mødes med PPR, eller udfordringen med at arrangere netværksmøder med et stort antal deltagere, inddrage de relevante parter og samtidig reagere hurtigt på forældres bekymring. Dette kræver kontinuerlige dialoger om: Hvad skal være indholdet i samarbejdet? Hvordan kan vi tilrettelægge gode betingelser for samarbejde? Hvordan kan vi organisere et samarbejde, der kan inddrage og bruge forskelligheder i faglige baggrunde, placeringer og perspektiver?
Der er brug for begreber om - og forståelser af samarbejde, der kan indfange, at et samarbejde i udgangspunktet handler om at bruge forskelle (forskellige perspektiver, positioner, engagementer mv). Derfor er fokus på fx koordination og det at skabe ’fælles sprog’ vigtige aspekter, men de er ikke tilstrækkelige for at udvikle et produktivt tværgående samarbejde. Det handler bredere set også om at rette fokus på samarbejdets betingelser, strukturer og procedurer. Derfor må der i samarbejdet også være fokus på de problemforståelser, der kommer i spil - dvs. at gå fra årsagsfokus, problemplacering og problemforskydning - til i stedet at undersøge forskellige problemforståelser. Derved kan der rettes fokus på, hvordan der kan skabes en mere sammensat og ‘mangesidet’ viden, der kan inddrage forståelser og begrundelse fra forskellige steder og perspektiver.
Ovenstående udfordringer hænger sammen med, hvordan der kan organiseres og etableres et konstruktivt og velfungerende samarbejde, hænger ofte sammen med nogle organisatoriske forhold, fordi PPRs arbejde går på tværs af forskellige forvaltninger og sektorer. Mange PPR-enheder har igennem de senere år gennemgået omorganiseringer, og aktuelt arbejdes der i flere kommuner på at finde den rette organisering af området. Der er brug for viden om forholdet mellem den måde, PPR er organiseret på og de arbejdsbetingelser, som de forskellige organiseringer giver PPR-professionelle og dem, der skal bruge PPRs arbejde i deres hverdag – pædagoger, forældre, lærere, forældre – og børn ikke mindst. Dette rejser spørgsmål om, hvordan PPR kaldes ind i opgaver i skoler og i institutioner, og det rejser diskussioner om indstillingsprocedurer og samarbejdsflader.
En helt afgørende del af PPRs opgave er samarbejdet med forældrene. Det er et generelt underbelyst område, som har stor betydning for den daglige opgaveløsning. Som en del af fokus på samarbejde skal centret derfor udvikle viden om, hvordan PPRs opgaver kan blive meningsfulde og virksomme set fra børns og forældres perspektiver.